VPN

Her kan du lære hvad præcis et VPN er, hvad det kan gøre for dig og meget mere. Gennem IP-adresser ved tredjeparter som f.eks. din internetudbyder og de hjemmesider du besøger en masse omkring dig, dit internetforbrug og hvor i verden du er placeret. Vi lever i en verden hvor internetsikkerhed og privatliv bliver mere og mere vigtigt, og derfor søger mange selvfølgelig efter måder hvorpå man nemt og billigt kan skjule sin IP-adresse. Her er der flere forskellige løsninger, men der er efterhånden ikke nogen tvivl om, at gøre brug af et VPN er den nemmeste metode. Med et VPN kan du på en nem og effektiv måde skjule din IP-adresse og ændre hvor i verdenen det ligner at du befinder dig, men mere om det senere.

 

Hvad er et VPN?


VPN står for ”Virtual Private Network” og er en online service, som giver dig muligheden for at etablere en beskyttet netværksforbindelse. Et VPN krypterer din internettrafik og skjuler dermed også din online identitet. Dette gør det meget sværere for tredjeparter, som f.eks. din internetudbyder, de hjemmesider du besøger og hackere, at spore dine online aktiviteter og stjæle dine data. Det gør det faktisk næsten umuligt. Krypteringen af din data gennem et VPN foregår altså i ”real time”.

 

Hvordan virker et VPN?


Så hvordan virker et VPN? Et VPN skjuler din IP-adresse ved at lade netværket omdirigere den gennem en specielt konfigureret fjernserver, som drives af en VPN-vært. Dette betyder med andre ord, at hvis du surfer online med et VPN, så bliver VPN serveren din datakilde, og derfor kan din internetudbyder eller andre tredjeparter ikke se hvilke hjemmesider du besøger, eller hvilke data du modtager og sender online. Du kan tænke på et VPN som et filter der forvandler alt dit data om til ”sludder”, som ingen kan forstå. Det vil altså også sige at selv hvis nogen skulle få fingrene i dit data, så ville det være ubrugeligt.

 

Tekniske fordele ved en VPN-forbindelse

 

Som du nok allerede kan se, er der altså mange forskellige fordele ved at bruge et VPN. Her er en lille liste over de primære tekniske fordele ved at installere og gøre brug af et VPN.

 

-               Sikker kryptering

 

Først og fremmest er det naturligvis en fordel at dit data bliver krypteret. Selvom krypteringen ikke er noget du vil lægge mærke til, så vil personer der forsøger at trænge ind i dit privatliv uden tvivl lægge mærke til det. Hvis du bruger et VPN, kræver det nemlig en ”encryption key” for at kunne læse din data. Uden denne nøgle er det helt umuligt at nedbryde krypteringen og danne forståelse af din data. Med hjælpen fra et VPN er din data altså fuldstændigt skjult – både på private og offentlige netværk.

 

-               Adgang til indhold fra overalt i verdenen

 

Der kan være flere forskellige grunde til, at det kan være attraktivt at skjule og ændre sin geografiske placering. Den primære årsag for privatpersonen er dog, at langt de fleste streamingtjenester har geografiske begrænsninger på deres tjenester. Det vil altså f.eks. sige, at Netflix har en masse serier og film på deres amerikanske version, som ikke er tilgængelige i Danmark, og vice versa. Dette er dog ikke et problem, hvis du benytter dig af et VPN. Med et VPN kan du nemlig på under et minut gøre sådan at det ligner, at du befinder dig i USA, og dermed få adgang til hele det amerikanske Netflix. En VPN-server fungerer nemlig som din Proxy-server på internettet. Her tilbyder langt de fleste VPN-servere som bonus, at du så selv kan vælge hvilket land den Proxy-server skal stå i, og dermed hvor det skal ligne at du befinder dig.

 

-               Skjul din geografiske placering

 

Eftersom at din demografiske placeringsdata kommer fra en server i et andet land er det umuligt at udregne din faktiske placering. Derudover gemmer de fleste VPN-services heller ikke din internetaktivitet. Kombinationen af disse to ting gør selvfølgelig, at VPN-services er et fantastisk redskab til at forbedre online privatliv og sikkerhed. Nogle VPN-services gemmer dog dit internetforbrug, men sender ikke informationen videre til nogen tredjeparter, og dit internetforbrug vil derfor stadig forblive skjult.

 

-               Sikker dataoverførsel

 

Hvis du arbejder væk fra din arbejdsplads, har du måske behov for adgang til vigtige filer på din arbejdsgivers netværk. For firmaets sikkerhed kræver denne udveksling af information en sikker forbindelse, så dataene ikke hackes undervejs. Her er VPN-services et oplagt valg, da dig og din arbejdsgiver hurtigt og effektivt kan skabe en privat forbindelse, hvor filen kan sendes, uden i skal have nogen frygt for datalækage.

 

Hvorfor bør du bruge en VPN-forbindelse?

 

Din internetudbyder står normalt for at sætte din IP-adresse op når du kobler dig på internettet. Internetudbyderen samt tredjeparter sporer så dig via din IP-adresse. Din netværkstrafik er dirigeret gennem din internetudbyders servere, som kan gemme og vise alt hvad du foretager dig online.

 

Det kan godt være at din internetudbyder virker troværdig, men derfor kan det stadig godt føles privatlivskrænkende at de gemmer alt hvad man foretager sig på nettet. Derudover kan de også dele din internethistorik med reklamebureauer, politiet, regeringen eller andre tredjeparter. Så er der selvfølgelig også risikoen for at din internetudbyder bliver hacket, og hvis du ikke bruger et VPN, kan alt din personlige og private data blive hacket. Det er ekstra vigtigt at overveje om man bør bruge en VPN-service, hvis man ofte opretter forbindelse til et offentligt Wi-Fi netværk. Offentlige netværk er enormt lette at hacke, og når du bruger et offentligt netværk, kan du aldrig være helt sikker på hvem der sidder og følger med i din internettrafik, og muligvis stjæler data fra dig som f.eks. personligt data, betalingsinformations eller endda identitetspapirer.

 

Hvad skal et godt VPN gøre?

 

Det er selvfølgelig vigtigt, at du sørger for at finde et godt VPN, som leverer et godt produkt på flere forskellige punkter. Her er de features som du bør forvente af din VPN-løsning før du beslutter dig:

 

-               Kryptering af din IP-adresse

 

Det primære job bag dit VPN er at skjule din IP-adresse fra din internetudbyder og andre tredjeparter. Dette gør det muligt at sende og modtage informationer online uden risikoen for at nogen andre end dig og din VPN-service ser det.

 

-               Kryptering af protokoller

 

En god VPN-løsning bør også sørge for at du ikke efterlader spor i form af f.eks. din internethistorik, søgehistorik og cookies. Krypteringen af cookies f.eks. er meget vigtig, fordi den sørger for at tredjeparter ikke får adgang til privat information såsom personlige data, finansiel information og andet indhold på hjemmesider.

 

-               Sluk kontakt

 

Hvis din VPN-forbindelse pludselig bliver afbrudt, vil din sikre forbindelse også blive afbrudt. Her kan en god VPN-løsning opdage denne pludselige afbrydelse og lukke for-valgte programmer, hvilket formindsker risikoen for at din data kan blive hacket.

 

-               To-faktor godkendelse

 

Ved at bruge en to-faktor godkendelse tjekker en god VPN-løsning alle der forsøger at logge ind. Det gør det super svært, ja næsten umuligt, for tredjeparter at få adgang til din sikre forbindelse.

 

Historien bag VPN’s

 

Siden vi som mennesker for alvor er begyndt at bruge internettet, har der næsten altid været en stor efterspørgsel efter måder at beskytte og kryptere internet data. Faktisk så startede det helt tilbage i 1960, hvor den amerikanske Department of Defense involverede sig selv i projekter omhandlende kryptering af internet kommunikations data.

 

Forgængeren af VPN’et

 

Det amerikanske arbejde førte til skabelsen af ARPANET ”Advanced Research Projects Agency Network”, som senere førte til udviklingen af Transfer Control Protocol/Internet Protocol (TCP/IP). TCP/IP havde fire niveauer; Link, internet, transport og application. På internet niveauet kunne lokale netværk og enheder koble sig på det universelle netværk, og det var her at risikoen for hacks blev meget tydelig. I 1993 lykkedes det et hold fra Columbia Univeristy og AT&T Bell Labs at skabe en form for den første version af den morderne VPN-løsning. Herefter investerede man meget i at udvikle VPN’s og det førte til de tidlige VPN-løsninger.

 

Tidlige VPN’s

 

Internettet eksploderede i popularitet og efterspørgslen efter sofistikerede sikkerhedssystemer, som enhver kunne bruge og installere, blev efterspurgt i stor grad. På dette tidspunkt var antivirusprogrammer allerede meget effektive til at forebygge virus, men der var ikke nogen effektive måder at kryptere software så man kunne beskytte sin internethistorik. I starten af 2000’erne blev de første VPN’s derfor udviklet, men de var dog kun til store virksomheder. Derudover viste det sig også at der var et hav af fejl i disse programmer. Omkring år 2010 begyndte forbrugermarkedet at efterspørge VPN’s endnu mere og det har ført til de VPN-løsninger som vi kender den dag i dag.

 

VPN’s og deres nuværende funktion

 

Ifølge ”GlobalWebIndex” stiger antallet af VPN-brugere på verdensplan enormt meget, og er fra 2016-2018 over firdoblet. Specielt i lande som Thailand, Indonesien og Kina, hvor internettet er meget begrænset og censoreret, er der en stor efterspørgsel efter VPN-løsninger. I de mere fri lande som USA, England og Tyskland er det kun 5% som bruger et VPN, men det er stigende.

 

En af de største årsager til at flere og flere benytter sig af VPN-løsninger er det stigende behov for adgang til indhold, som er geografisk begrænset. Det er f.eks. streamingtjenester som Netflix eller YouTube, som gør at videoer kun er tilgængelige i specifikke lande. Med en VPN-tjeneste kan du nemlig kryptere din IP-adresse, så det ligner at du befinder dig lige præcis der i verdenen hvor du ønsker. Det gør det muligt for dig at få adgang til alt geografisk begrænset indhold.

 

Sådan surfer du sikkert med et VPN

 

Som sagt krypterer et VPN dit internetforbrug, og dette kan kun læses ved hjælp af en krypteringsnøgle. Eftersom det kun er din computer og VPN-tjenesten der kender denne nøgle, kan din internetudbyder og tredjeparter ikke finde ud af hvor du befinder dig og hvad du bruger internettet til. Generelt set fungerer et VPN på denne måde:

 

1.         Når du er online starter du dit VPN. VPN’et fungerer som en sikker forbindelse mellem dig og dit internet. Internetudbyderen og tredjeparter kan ikke genkende denne forbindelse.

2.         Din enhed er nu på det lokale netværk af denne VPN, og din IP-adresse kan ændres til en IP-adresse som VPN’et tilbyder.

3.         Du kan nu bruge internettet som du har lyst. VPN’et beskytter alt dit personlige data.

 

 

Hvordan installerer jeg et VPN på min computer?

 

Før du installerer et VPN, er det vigtigt, at du kender de forskellige muligheder der er:

 

VPN Client

 

For alene stående VPN-klienter kræves det, at der installeres software. Denne software skal konfigureres så den møder klientens krav. Når VPN’et sættes op, eksekverer VPN’et linket og forbinder det til slutpunktet, og skaber krypteringen. I virksomheder kræver dette typisk et login som er givet af virksomheden eller en installering af software for at man kan få adgang til VPN’et. Ved brug af dette login eller softwaren ved VPN’ets firewall at det er en godkendt enhed, og giver dermed adgang. Den ansatte skal så identificere sig selv efter at være logget ind.

 

Browser extensions

 

VPN-extensions kan tilføjes til langt de fleste web browsers som f.eks. Google Chrome, Safari og Firefox. Nogle browser har endda deres egen integreret VPN-extension. Extensions er som regel foretrukket af private brugere, da de gør det super nemt hurtigt at skifte fra VPN’et eller konfigurere det imens man bruger internettet. VPN-forbindelsen krypterer dog kun den information som er dele på denne specifikke browser. Brug af andre browsers eller andre online forbindelser uden for browseren kan altså ikke blive krypteret. Dette kun f.eks. være et online videospil.

 

Selvom VPN browser extensions ikke er lige så dækkende som VPN clients, så er de ofte et godt valg til private brugere, som blot ønsker et ekstra lag af sikkerhed, eller bare ønsker adgang til streamingtjenester som er geografisk begrænset. Browser extensions er dog en lille smule mere udsat for brud. Derudover er det også meget vigtigt, at man sørger for at benytte sig af et troværdig og populært VPN, da det ellers kan være et falsk VPN, som egentligt bare forsøger at få data fra dig, som kan sælges videre.

 

Router VPN

 

Hvis mange forskellige enheder er forbundet til den samme internetforbindelse, kan det være nemmere at implementere VPN’et direkte til routeren i stedet for hver individuel enhed. Et router VPN er specielt brugbart hvis du gerne vil beskytte enheder som måske ikke er så nemme at konfigurere, som f.eks. en printer eller et SMART-TV. Router VPN’s kan endda hjælpe dig med at få adgang til geografisk begrænset indhold på hjemme underholdningssystemer.

 

Et Router VPN er nemt at installere, giver altid god sikkerhed og privatliv, og forebygger at dit internet bliver hacket, hvis usikre enheder logger på. Det kan dog være svært at håndtere, hvis din router ikke har sit eget interface, hvilket mange routere jo ikke har.

 

Company VPN

 

Et Company VPN er et brugerdefineret CPN, som er specielt bygget til en virksomhed og kræver teknisk hjælp for at holde kørende. Sådan et VPN er typisk lavet af virksomhedens egen IT-afdeling, og oftest kun relevant for store virksomheder som har meget data der skal beskyttes. Som bruger af sådan et internet har du ikke nogen indflydelse på VPN’et og dine aktiviteter og dataoverførsler gemmes typisk af din arbejdsgiver. Dette gør det muligt for virksomheden at minimere risikoen for dataudslip. Fordelen for en virksomhed er at det er en meget effektiv måde at sørge for at alt der går gennem virksomhedens intranet er krypteret, og derudover gør det det også nemt for ansatte at logge på netværket hjemme fra egen computer.

 

Kan jeg også bruge mit VPN på min telefon eller andre enheder?

 

Ja, det kan du faktisk sagtens. Der er mange forskellige muligheder for VPN’s der er lavet til telefoner og andre internetenheder. Et VPN kan f.eks. være essentielt for din mobiltelefon, hvis du har mange betalingsinformationer herpå eller andre personlige data, eller endda bare surfer internettet meget derpå. De fleste VPN-udbydere tilbyder mobilversioner, som kan downloades direkte fra Google Play eller Apple App Store.

 

Er et VPN virkeligt så sikker?

 

Det er vigtigt at du husker på, at et VPN ikke fungerer som et antivirus-system. Et VPN beskytter din IP-adresse og krypterer din internethistorik, men en VPN-forbindelse beskytter ikke din computer fra indtrængen udefra. For at gøre dette bør du uden tvivl installere et antivirus program. Et VPN beskytter dig altså ikke fra virusser, bots, ”Trojans” eller andre malware-programmer. Når først en virus har fundet sin vej ind på din enhed kan den stjæle eller beskadige data uanset om du bruget et VPN eller ikke. Det helt optimale ville derfor være, at du bruger et VPN sammen med et godt antivirusprogram. Så er du godt dækket ind.

 

Valg af en god VPN-løsning

 

Det er som sagt meget vigtigt, at du vælger en god VPN-løsning som er troværdig og sikker. Selvom at din internetudbyder ikke kan se din internettrafik, så kan din VPN-udbyder, og derfor skal denne selvfølgelig være en man kan stole på. Hvis din VPN-udbyder er kompromitteret, så er dit internetforbrug også. Af denne årsag er det meget vigtigt, at du sørger for at vælge en troværdig VPN-udbyder for at skjule dit internetforbrug og give dig den bedst mulige sikkerhed.

 

Hvordan man installerer en VPN-forbindelse på en smarthpone

 

Som vi allerede har nævnt, er det også muligt at installere VPN-forbindelser på sin telefon – uanset om det er en iPhone eller Android. Heldigvis er det generelt set nemt at installere et VPN på sin telefon, og de er også rimeligt nemme at bruge.

 

Installationsprocessen af et VPN på sin telefon er normalt så simpelt, som at downloade en app fra App Store eller Google Play Store. Her kan du finde gratis VPN-løsninger, men disse er sjældent lige så effektive eller sikre som betalte versioner. Når du har downloadet appen er det også meget nemt at få den til at virke. Denne app er designet, ligesom stort set alle andre apps, med brugervenlighed i fokus. Du skal typisk blot oprette en bruger på appen, logge ind, og så vælge hvordan den skal virke gennem appens eget interface. De fleste VPN apps vil altså stille og roligt guide dig igennem de forskellige funktioner af VPN’et.

 

For de fleste VPN apps er det at sætte VPN til at virke lige så simpelt som at sætte en morgenalarm i gang. Der er simpelt hen bare en ”on” knap i appen, som du trækker på. Ligeledes er der en ”off” knap til at slukke for VPN’et. Hvis du vil ændre din online geografiske placering, kan du også typisk på en nem måde vælge inde i appen, hvilket land du vil befinde dig i, og så ændre appen selv alt det der skal ændres i baggrunden. Kort sagt er VPN’s til telefoner altså super brugervenlige, og en meget smart løsning til dem der ønsker et kryptere deres internetforbrug på telefonen eller måske bare få adgang til indhold som ellers er geografisk begrænset.

 

Konklusion

Det korte af det lange er altså at en VPN-forbindelse giver dig muligheden for at oprette en sikker forbindelse mellem dig og dit internet. Gennem et VPN er alt dit data krypteret, hvilket skjuler din IP-adresse når du bruger internettet. Dette gør også din geografiske placering usynlig til alle. En VPN-forbindelse gør også dig sikret mod eksterne angreb, da det kun er dig der har adgang til den krypteret forbindelse. En fanden fordel ved et VPN er at du får adgang til geografisk begrænset indhold uanset hvor i verdenen du befinder dig. Mange streamingtjenester har forskellige udvalg i forskellige lande, og med et VPN kan du altså få adgang til alle disse udvalg da din geografiske placering er skjult.

Der er mange forskellige VPN-udbydere i nutidens verden, men her er det blot vigtigt, at du sørger for at vælge en der er troværdig og som har alle de funktioner vi beskrev tidligere.